Stand-up med Carsten Eskelund, Elias Ehlers og Henriette Thuesen
Stand-up med Carsten Eskelund, Elias Ehlers og Henriette Thuesen, som tager over for Valdemar Pustelnik, som oprindelig skulle have været dagens vært.
Carsten Eskelund er en af vores favoritter hos Comedyklubben. En af landets allersjoveste mennesker, der elsker at snakke med publikum og har de mest besynderlige betragtninger på samfundet og hverdagen. "Eske" er en legende, og vi glæder os så meget til at præsentere ham for dig.
Senest har han spillet sit seneste oneman show "Begrænset udsyn" for udsolgte sale over hele landet.
Elias Ehlers er en unik komiker på den danske stand-up scene. Det stod allerede klart, efter han vandt DM i Stand-up i 2006, hvormed han etablerede sig som en helt særlig stemme på den danske stand-up scene og en af landets allerdygtigste komikere.
Med sine tre meget roste oneman-shows - "Fucking Glad", "Helt perfekt" "Far" har Elias Ehlers bevist hvordan han på sin helt egen måde både kan fortælle historier og får publikum til at bryde sammen af grin.
Aftenens vært er Henriette Thuesen - Henriette er en rutineret komiker, der aldrig tager den på rutinen. Den altid uforudsigelige Henriette Thuesen er et multitalent og en gave at opleve på scenen. Hun er alt det du forestiller dig om en forstadsfrue over 40, men med et dejligt drej af selvironi og personlig humor.