Voksen- og ungdomsBAS præsenterer teaterforestillingen "Emil fra Lønneberg".Alle kender historierne om Emil fra Katholt, der hele tiden kommer til at lave skarnstreger, og som er så stor en ulykke for sine forældre, at naboerne samler penge sammen, for at han kan blive sendt til Amerika.Vi skal blandt andet opleve historien om den dag, Emil satte suppeterrinen på hovedet og måtte til doktoren for at få den af. Historien om Lines tand, som Emil prøver at hjælpe med at trække ud samt historien om den dag, Ida fik "tyfus".En rigtig god fortælling for hele familien.